Sådan føler jeg det. I virkeligheden er jeg kun rykket lidt mod sydvest fra mit hidtidige bosted på Nørrebro til det nuværende i Ishøj.
Jeg nu bor i et landsby miljø og har et udkig, der ikke begrænses af høje bygninger. Himmelvældet er stort - og i øjeblikket aldeles blå. Omkring mig er det et væld af grønt, som jeg kan træde lige ud i.
Jeg er flyttet på landet, men alligevel ikke. Storbyen er ganske tæt på, kun tyve minutter med S-tog og der er kun godt en kilometer til stationen.
Her er ingen støj fra biler - og ingen os, landsbyen er bilfri. En drøm for en gammel økoflipper. En svag summen fra motorvejen, der trods alt ikke ligger langt herfra, er den eneste trafikstøj der høres - og kun når vinden er i ugunstig retning.
Ellers er her stille, kun fuglesang afløser freden.
Jeg er flyttet på landet.
Kunne være et passende spørgsmål i forbuds debatten, hvor der manipuleres efter for godt befindende.
